MaterialerDer anvendes en række materiler såsom 2-komponente polyeurethaner og vandbaserede geler. Vi anvendes oftest Tacss/Flex®-systemet som er beskrevet i det følgende. TACSS/FLEX®-systemet Indpumpning af materialet, den såkaldt passive indtrængning (se fig. 1), afsluttes når nævnte front af først reageret materiale bliver synlig i makrorevnen ved betonoverfladen. Derefter tager den såkaldte aktive indtrængning fat. D.v.s. TACSS/FLEX® reagerer med vandet, hvorved gas frigøres og materialet ekspanderer. Ekspansionstrykket og materialets lave overfladespænding muliggør en god indtrængning med en fuldstændig fyldningsgrad af selv mikrorevner og –porer.
Fordi TACSS/FLEX® viskositeten er noget højere end vands, trænger midlet let ind i revner og porer. Geltiden bestemmer således, hvor langt materialet kan nå at trænge ind før det stivner. Dette kan varieres ved tilsætning af forskellige mængder katalysator, der tilsættes injektionsmidlet inden injektionen. Temperaturen påvirker hærdningsprocessen for TACSS/FLEX®, som for lignende hærdningsforløb, d.v.s. højere temperaturer giver hurtigere afhærdning og dermed en langsommere indtrængning. Naturligvis „betales" hurtigere indtrængning med langsommere afhærdning ved lave temperaturer. Indvirkningen af disse faktorer kan endeligt korrigeres på arbejdspladsen ved variation af injektionstrykket. Den færdigreagerede masses elasticitet afhænger af blandingens sammensætning. Færdigreageret TACSS er et fast materiale, der på grund af indelukkede gasblærer har en vis elasticitet. FLEX derimod er et helt elastisk materiale, der bevarer sin elasticitet selv ved hård frost. Der findes gode muligheder for at variere elasticiteten ved at øge, respektive formindske tilsætningen af FLEX i blandingen. Langtids-bestandighed Ved undersøgelsen undersøgtes både TACSS og FLEX. TACSS viser en meget god langtidsbestandighed i betons ekstremt alkaliske miljø (pH 13,5). Den ekstrapolerede ældning ligger til grund for prognosen, der forudsiger en god holdbarhed på mindst 40 – 50 år. FLEX nedbrydes ved høje temperaturer, men en ekstra god bestandighed fås ved blanding af de to materialer. Nye undersøgelser i 1989 og 1991 gav følgende resultater:
|